Om os

Velkommen til Arrild Friskole & Børnehus.

Her på hjemmesiden er der mulighed for at opleve skolen og børnehaven i ord og billeder. Du kan således søge information om vores dagligdag på skolen og i Børnehuset.

I Børnehuset er der småbørnsgruppen til de yngste – de 0-3 årige.

Vi har en boblegruppe. Gruppen er for de 2,9 – 3 årige, der skal øve sig på overgangen til børnehavelivet.

I Børnehave-delen går de 3 og 6 årige.            

Skolen tilbyder undervisning til elever fra 0. – 8.klasse i samlæste klasser med ca. 15-20 elever.

Derudover har vi en velfungerende SFO til børn fra 0. – 3. klasse

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål, eller hvis du gerne vil komme på besøg på skolen eller i Børnehuset.

Derfor skal du vælge Børnehuset:

  • Mulighed for at deltage i madordning med sund og varieret kost, der laves i børnehusets køkken.
  • Sprogvurderinger.
  • Motorisk udvikling af det enkelte barn hvor Arrild Friskoles gymnastiksal ofte benyttes.
  • Nærområdets natur omkring børnehuset anvendes til leg og læring.
  • Tætte bånd mellem Børnehus og skole.
  • Ingen sommerferielukning.
  • Forældreengagement og forældre indflydelse.

 

Derfor skal du vælge Arrild Friskole:

  • Arrild Friskole er en skole, der styrker mere end kun de boglige færdigheder. Her er der plads og tid til det enkelte barn.
  • Nyt tiltag i skoleåret 2024-25 er den månedlige udedag, hvor skemaet brydes op og hvor eleverne arbejder på tværs af alder.
  • Første skoledag starter med rundstykker og hygge i hallen. Traditioner som morgensang, temadage, motionsdag, teater med mere er en naturlig del af skoleforløbet.
  • Vi tilbyder undervisning fra børnehaveklasse til og med 8. klasse.
  • Undervisningen i basisfagene sker i forholdsvis små klasser og der samlæses på tværs af årgangene
  • Der tilstræbes højt fagligt niveau for den enkelte elev i såvel almene som praktiske fag via nye undervisningsmaterialer og IT i undervisningen.
  • Eleverne modtager engelsk og tysk fra 0. klasse.
  • Mandag og torsdag morgen samles vi alle til fællessang, fortælling samt meddelelser.
  • Det tilstræbes at give eleverne kendskab til verden omkring os og til andre kulturer.
  • Fælles lejrskole hvert år. 
  • Forældreengagement og forældre indflydelse.
  • Lektiecafe – er et tilbud – i år for3.-4.klasse og 5.-6.klasse. Hos os har eleverne lektier for hjemme.
  • Vi følger Tønder kommunes ferieplan.