Kostpolitik

Kostpolitik i Børnehuset

Sund kost er en vigtig del af et barns trivsel og sundhed. Sund kost er i den forbindelse mere end gulerødder. Sund kost er ernæringsrigtig og varieret mad, som ser indbydende ud og som indtages i gode og hyggelige rammer. Denne kostpolitik skal være med til at give trivsel, tryghed og gode kostvaner for børnene i Børnehuset.

I Børnehuset tilberedes mad med udgangspunkt i sundhedsstyrelsens nyeste kostvejledninger. Vi prioriterer snakken om god mad og hyggen herom højt.

Desuden øver børnene almindelig god bordskik, hvor alle sidder på stolene med benene under bordet. Vi øver børnene i at henvende sig til hinanden og være behjælpelige ved at sende fade o.l. rundt.

Formål

  • Det tilstræbes at den mad der tilbydes børnene i Børnehuset er af god kvalitet.
  • At medvirke til, at børnene på længere sigt får gode spisevaner.
  • Forebygge social ulighed.
  • Forebygge livsstilssygdomme (f.eks. fedme, hjerte-karsygdomme, type 2 diabetes)

Begrundelse

  • Sunde og mætte børn fungerer bedre socialt, og lærer og udvikler sig bedre.
  • Det er muligt at forebygge livsstilssygdomme som kræft, hjertekarsygdomme, diabetes type 2, spiseforstyrrelser, fedme og knogleskørhed ved at spise sund mad.

Rammerne for spisningen

  • Et måltid handler ikke kun om ernæring. Børnene bør inddrages i madlavning, borddækning og lignende, hvor det er muligt.
  • Der serveres morgenmad i tidsrummet kl. 6.30-7.15 (havregryn, cornflakes, rosiner og mælk)
  • Formiddagsmad kl. 9.00 (frugt/grønt og noget groft f.eks. grovbolle, rugbrød, knækbrød eller andet) – dertil vand.
  • Frokost kl. 11.30 (rugbrød med pålæg eller varmt mad) – dertil mælk.
  • Eftermiddagsmad kl. 14.00 (frugt/grønt og noget groft f.eks. grovbolle, rugbrød, knækbrød eller andet) – dertil vand.
  • Det tilstræbes, at maden kan spises i en hyggelig, rolig atmosfære, som fremmer følelsen af fællesskab og glæden ved at spise.
  • Måltidet skal have en social funktion. Det skal være med til at fremme børnenes bevidsthed om bordskik og betydning af god hygiejne. Måltidet fremmer ligeledes børnenes motoriske udvikling og selvstændighed.

Generelle forholdsregler

  • Det skal sikres, at den mad der serveres i Børnehuset følger de overordnede retningslinjer og anbefalinger for sammensætning og k
  • Vi bestræber at være miljø- og ressourcebevidste i valget af fødevarer i Børnehuset.
  • Vi serverer årstidernes frugt og grønt. Al frugt og grønt vaskes.
  • Det skal sikres, at børnenes energibehov dækkes i det tidsrum, de er i Børnehuset.
  • Der må ikke serveres rå, upasteuriserede æg.
  • Børnene tilbydes vand og/eller mælk til måltiderne. Til formiddags- og eftermiddagsmåltiderne serveres der vand.

Diæter

  • Der gives kun diætkost i Børnehuset efter lægeanvisning.

Søde sager

  • Slik gives kun i små mængder og ved helt særlige lejligheder, f.eks. til fastelavn, påske og jul.
  • Kage og kiks serveres kun ved særlige lejligheder (f.eks. fødselsdag) og forekommer således ikke dagligt i Børnehuset.
  • Saft serveres kun ved særlige lejligheder.
  • Ved traditioner bages fastelavnsboller, småkager/pebernødder og evt. andet

Børn fra andre kulturer

Maden i Børnehuset tager udgangspunkt i dansk madkultur. Andre kulturers regler og traditioner skal dog altid respekteres, sådan at ingen får mad, der strider mod familiens religion eller kultur.

Hygiejne

  • For at forebygge sygdom vaskes hænder før tilberedning og spisning.
  • Regler for almindelig køkkenhygiejne skal følges.

Uddannelse af personale

  • Alle medarbejdere i Børnehuset skal på et hygiejnekursus.

Fødselsdag i Børnehuset

  • Når man vælger at fejre barnets fødselsdag i Børnehuset, kan man enten vælge at fejre fødselsdagen med hele børnehaven, eller Småbørnsgruppen eller hele Børnehuset.
  • Man kan vælge at medbringe; én kage eller frugt eller pølsehorn eller pizzasnegle eller… (KUN 1 ting) (minus slikposer)
  •  

Fødselsdag i barnets hjem

  • Som vært ved en fødselsdag har man ansvar for, at den mad, der serveres, kan spises af alle de inviterede børn. Som minimum sørger man for, at der er et alternativ til de børn, der af forskellige årsager ikke kan spise det samme som størstedelen.
  • Vi anbefaler, at man i god tid inden fødselsdagen forhører sig hos personalet i Børnehuset, om der er nogle børn, der kræver specielle hensyn ift. maden.
    Af hensyn til øvrige børn i Børnehuset, må der ikke tages lækkerier eller andet med tilbage til Børnehuset efter en fødselsdag i hjemmet.

Godkendt i bestyrelsen : den 7.november 2016.