Det står vi for
Om os
Dagens forløb på Arrild Friskole
- Skoledagen starter klokken 8.15 (vi tilbyder morgen SFO fra kl. 6.15).
- Når børnene møder i skole, er de friske og veloplagte.
- En lektion er på 45 minutter.
- Frikvarter på 20 og 30 minutter.
- Spisefrikvarter på 45 minutter, hvor man spiser sin medbragte mad og holder et velfortjent hvil.
- Der er dagligt undervisning til 12.55/ 13.50 eller 14.40 for de ældste.
- Når man har fri fra skole, kan man enten gå hjem eller gå i SFO.
- Hvis barnet er sygt, så ring og sygemeld om morgenen, så vi ikke går og venter forgæves på et barn, der ikke kommer.
Forventninger
Skolens forventninger til forældrene
”Sammen når vi længst”
Hvordan kan forældrene bidrage?
En engageret skole forventer engagerede forældre.
Det betyder at:
- Forældrene deltager i møder og arrangementer på skolen
- Forældrene holder sig orienteret i den løbende information fra skolen i form af nyhedsbreve og på skolens hjemmeside.
- Forældrene tager del i fællesskabet i klassen og hjælper med de praktiske gøremål
- Forældrene er medansvarlige for, at deres børn overholder skolens regler.
Når forældrene engagerer sig i skolen, oplever børnene, at skolen er vigtig.
Det betyder at:
- Forældrene udtrykker sig loyalt om skolen, skolens medarbejdere, børn og forældre.
- Forældrene henvender sig til skolens personale, hvis de undrer sig over eller har spørgsmål til skolens praksis.
Storm information
Procedurer ved storm, snestorm og lignende
Når der varsles storm, snefygning og lign, så husk at tjekke skolens hjemmeside/Facebookside.
Her vil skolen holde forældrene underrettet om eventuel aflysning af undervisning og hjemsendelse af elever.
Ingen elever bliver efterladt på skolen – der bliver altid en ansat til sidste barn er hentet.
Personalet vil også løbende prøve at få kontakt med forældrene og få at vide hvem, der kommer og henter den enkelte elev
Trafik politik
Trafik politik for Arrild Friskole
Tønder Kommune anbefaler, at skoler laver en trafikpolitik, fordi det
- Målretter arbejdet med at give børn og unge gode trafikvaner
- Sætter fokus på at forhindre ulykker blandt unge
- Giver gode muligheder for at koble trafik og sundhed
- Baner vejen for alle skolens trafiksikkerhedsindsatser
- Engagerer lærere, forældre og børn
Trafikpolitikken beskriver, hvad skolen gør, for at ruste børn og unge til at færdes sikkert i trafikken og beskæftiger sig med to temaer
- Trafikken i og omkring skolen
- Undervisningen gennem skoleforløbet
Færdselsundervisning er obligatorisk
Færdselsundervisningen er obligatorisk, men der er ingen formelle regler for, hvornår og i hvilken sammenhæng færdselslære skal indgå i undervisningen.
I skolen indgår færdselslære i selvstændige forløb med teori og praktisk træning.
Undervisningen erstatter ikke den træning og forståelse, som børnene skal have hjemmefra.
Trafikken i og omkring skolen
Aflevering af elever:
Bliver elever kørt i skole kan aflevering foregå på skolens parkeringspladser.
Cykelhjelm:
Det er besluttet, at ansatte og elever på Arrild Friskole skal benytte cykelhjelm og refleksveste, når de cykler i skoletiden i forbindelse med ekskursioner og lignende.
Fælleskørsel i bil:
Ved fælleskørsel, hvor man skal have andres børn med, skal transporten foregå så sikkert som muligt. Det betyder, at samtlige børn skal være fastspændte i sikkerhedsseler og sidde på selepuder, hvor det er påkrævet, samtidig forventes det, at alle gældende færdselsregler overholdes.
Samtykke:
Forældre skal give skriftligt samtykke til, at deres børn transporteres af andre. I praksis sker dette i forbindelse med skoleindskrivningen.
Det er et forældreansvar at cykler, der benyttes til og fra skole og i skolen, er lovlige.
Skoletur
Temadage
Udover den almindelige undervisning indeholder skoleåret anderledes dage/uger, såsom;
- Teater
- Emneuger
- Færdselslære
- Job og uddannelse
- Familie, sundhed og seksualundervisning
- Motionsdag
Teater
Teater
Arrild Friskole har lavet teater gennem alle år. Det er hele skolen der arbejder med projektet men på forskellige måder. Vi sætter musik, drama, dans og kulisser i centrum. Eleverne skal få indsigt i, hvorledes en stor opsætning bliver til med alt, hvad det indebærer af: scenografi, lys, lyd, kostumer, make up, og selve processen fra ide til udførelsen af stykket. Samtidig udvikles elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og give dem indsigt i og glæde ved teatrets kommunikationsform – udvikling af kropssprog, det at turde stå på en scene, og hvad det fører med sig af muligheder.
Mål:
At eleverne får erfaring med drama og oplevelsen af et stort fælles projekt.
der arbejdes med stykker, der indeholder dialog, sang og dans
At kunne opleve og udtrykke sig meningsfuldt i og om musik.
At øge forståelse af sig selv som en del af et fællesskab
Faglighed:
Eleverne vil i løbet af skoleåret få kendskab til teatergenren på forskellig vis.
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
Deltage engageret i et teater forløb
Opnå forståelse for egen betydning og rolle i det store fællesskab
Fordybe sig i teatergenren
Opnå forståelse for processen i at skabe den røde tråd gennem forløbet
At udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og samtidig give dem indsigt i og glæde ved teatrets kommunikationsform.
Undervejs i processen udvikles elevernes kompetencer således, at de er i stand til at indgå i den kreative proces, hvor der skal skabes en forestilling, og hvor hver enkelt elev føler sig som en del af en større sammenhæng.
Vores mål er at sætte musik, drama, dans og kulisser i centrum. Dette arbejde har stor faglig effekt på så mange planer for eleverne. Der opbygges en fællesskabsfølelse på skolen. Det give sammenhængskraft. Hele processen giver også eleverne en kæmpemæssig faglig udfordring.